Spring til indhold

Drejebog for fællesspisning

Bestyrelsen for Taps.dk har valgt datoen, og booket lokalerne på skolen.
En repræsentant fra vejen sørger for at indkalde resten af vejen til et kort møde, hvor der planlægges menu, og arbejdsopgaver.

Menu:
Madholdet bestemmer selv hvilken menu der serveres, samt antal retter og om der sluttes af med kaffe, te og dessert/ kagebord.
Det er ikke et krav at man selv laver maden, den kan også bestilles udefra.

Budget:
Pris og menu skal følges ad. Ønsker madholdet at lave en dyr menu med flere retter, så skal prisen afspejle det. Lav et realistisk budget, så det hænger sammen uanset om der kommer 25 gæster eller 125 gæster, og sæt prisen herefter. Det er vigtigt at fællesspisning ikke giver underskud, men behøver heller ikke give overskud. Der kommer i gennemsnit mellem 60 og 100 gæster.

Indkøb:
Taps.dk har 2 dankort, et hos Kai Eskelund og et hos Mads Korsgaard Jensen som kan lånes til indkøb af mad, husk at gemme bon.
Taps.dk har også et kort til Dagrofa hvis man ønsker at handle ind der, det kan lånes hos Charlott Dyhre Christensen.

Priser:
Madholdet bestemmer prisen, bare den afspejler et realistisk billede af indkøbene.
(tidligere priser for alm. hverdagsmad med hovedret og en lille dessert)
Voksne 50-60 kr.
Børn 4-15 år 25-30 kr.
Børn 0-3 år gratis.

Betaling:
Bestyrelsen for Taps.dk tager imod betaling ved indgangen på dagen, og sørger for byttepenge m.m. Der kan betales kontakt eller MobilePay.
Husk at lave en liste over tilmeldte, som afleveres til bestyrelsen på dagen.

Drikkevarer:
Gæsterne medbringer selv egne drikkevarer til maden, hvis madholdet ønsker at slutte af med kaffe og te, så er det madholdet som sørger for det. Gæsterne skal dog selv medbringe eget kaffekrus.

Arbejdsopgaver:
-Lave indbydelse til resten af byen, og løbende opdatering af liste med tilmeldte børn og voksne pr. sms.
-Sende indbydelsen bestyrelsen på mail Tapsdk6070@gmail.com så den kan komme på hjemmesiden og ud som nyhedsbrev.

-Print et eksemplar af indbydelsen til at sætte op i indgangen ved seniorhuset.
-Lave et opslag på Facebook med indbydelsen.
-Beregne mængder til indkøb.
-Handle ind, husk at gemme bon
-Bage kage til kagebordet, hvis der ønskes kagebord.
-Stille borde og stole op.
-Dække borde og pynter op i salen.
-Lave mad.
-Fylde fadene op i salen.
-Rydde op og gøre rent bagefter.
-Vaske duge og aflever dem igen.
-Husk at aftale mødetider på dagen, så de passer til opgaverne.
-Aftalt tid og hente nøgle hos Lolke van Mulligen, Ødisvej 45. Hvis man vil bruge den nye gymnastiksal, så skal der gulvtæppe på. Husk at give Lolke besked om evt. gulvtæppe, da det er ham der skal gøre det. 

Det er en god ide at tage et par viskestykker med hjemmefra, til de ting der skal vaskes op bagefter.

Duge:
Foreningen ejer 12 duge i følgende farver: mørk rød, lys rød, gul, grøn og blå. De ligger i kasser i det gamle musiklokale. De skal efterfølgende vaskes og afleveres på skolen, eller hos Lolke eller Charlott.

Borde:
Husk at stille minimum et ekstra bord op til at spise ved, ud over det antal gæster der er meldt til. Ellers kan dem som kommer til sidst have svært ved at sidde sammen. Erfaring viser også, at der ofte kommer en håndfuld ekstra gæster på dagen.

Gulve:
Begge sale er booket, hvis den gamle sal benyttes, bruges gulvet som det er.
Hvis den nye sal benyttes, så skal der gulvtæppe på. Det er kun Lolke (udlejer af lokalerne) som tager tæpper af og på. Giv Lolke besked i god tid, hvis han skal sørge for gulvtæpper.

Eksempel på beregning af mad
Flæskesteg m.m. til 90 mennesker, – heraf 7 børn.
Flæskesteg 25 kg.
Kartofler 18 kg.
Rødkål 10 kg.
Brunsovs ca. 10 L.
19 poser franske kartofler.
Det passede helt perfekt i mængde.

Evt. spørgsmål så kontakt endelig:
Udlejer af skolens lokaler:
Lolke Van Mulligen, Ødisvej 45. Mobil: 42 53 80 83
Medlem af bestyrelsen for Taps.dk:
Charlott Dyhre Christensen, Ødisvej 6. Mobil: 30 29 54 51

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev