Spring til indhold

juni 7, 2021

Testcenter i Cuben flytter midlertidigt ind på biblioteket.

Cuben lukker ned for alt sport, fitness og Covid-19 test.

I forbindelse med at gardehusarregimentet indlogeres, og opholder sig ved Cuben, er testcenter for Covid-19 flyttet til biblioteket. Det drejer sig om perioden fra og med torsdag d.10. juni til og med søndag d.13. juni.

Biblioteket Christiansfeld skole
Gl. Kongevej 3
Christiansfeld

10. juni kl. 15-19
11. juni kl. 15-19
12. juni kl. 9-19
13. juni kl. 9-19

Gardehusarerne indlogeres i Cuben

Torsdag d. 10 . juni rykker gardehusarerne ind i Cuben, hvor de flotte heste skal opstaldes indtil de på søndag skal følge kareten med den kongelige familie. Gardehusarregimentets hesteskadron består af 26 heste og 38 værnepligtige, desuden vil der være de seks hvide heste fra Den Kongelige Stald-Etat, som skal trække kareten.

På grund af Covid-19 vil der desværre ikke være åben stald. Men det vil alligevel være synligt, at hesteskadronen er ankommet. De træner nemlig i området op til selve dronningebesøget, hvorfor vi opfordrer til at passe på i trafikken.

Hesteskadronen træner eskorteruten på koldingvej fredag d. 11. juni ca. kl. 13-15 og ca. kl. 15-16 rider de igennem Christiansfeld by.

Lørdag d. 12. juni træner de igen i området fra ca. kl. 13-15.