Peter Søndergaard fra Trafik, Vej og Park ved Kolding Kommune vil gerne i dialog med borgerne i Taps, om etableringen af to hastighedsdæmpende byportsheller på hovedvejen gennem Taps.
Mødet er torsdag d. 9. oktober kl. 16.30 i seniorhuset, Ødisvej 22, Taps. Alle er velkommen.
En dialog med lokalsamfundet i forhold til placeringen af hellerne. Kolding Kommune har fået enkelte henvendelser om ønske om placeringer fra enkeltpersoner, men ønsker en dialog med hele byen.
Kolding Kommune har som udgangspunkt for dialogen et forslag til fire placeringer for byportshellerne. To i nord og to i syd. Hellerne kan ikke placeres ud for indkørsler og bør ikke placeres for tæt på boliger.